DUFT ORAKEL

DUFT ORAKEL

Dit aktuelle livs-tema + Din personlige gavepakke af udsøgte olier

 

Hvad siger din næse om dig? Hvilke dufte er du tiltrukket af? Hvilke farver gennemstrømmer dig? Alle olier svinger i bestemte farvefrekvenser og er derfor fantastiske sladrehanke.

En duft-seance er din mulighed for en dybt personlig samtale om det, du ønsker, og det, der evt. forhindrer dig i at opnå det. Alle dufte er naturens egne, og du kan derfor trygt indånde dem og lade dem påvirke din hjerne. Vi gennemgår i fællesskab Cybele Onana ansigts-og kropsolier og ud fra dine præferencer giver jeg feedback på din livssituation og mulige løsninger. Olierne har dybt healende egenskaber på alle planer og kan både stå alene og supplere anden behandling. De kan imidlertid aldrig erstatte en lægelig vurdering eller traditionel medicin, når der er behov for det.

Vælg olier, som støtter dig lige dér, hvor du er – og sammensæt en skøn gavepakke til dig selv! Duft-seancen er målrettet dig, som er åben overfor et anderledes bud på din situation. Psykiske ubalancer som stress o.a. kan nemt sætte sig i kroppen og forårsage sygdom og smerter. Æteriske olier er eminente i forbindelse med enhver udmattelses-situation, eller når du er rådvild og bange for at ændre kurs. Du kan naturligvis også bruge dem for at stimulere din sanselighed og din fysiske velvære evt. sammen med tantriske øvelser eller massage.

Dit tema kan f.eks. være: Time-out, Come Passion, Kærlighed, Frigørelse, Klarhed, Detox, Indre barn, At favne Sorg ….

Honorar: Kr. 850,- kaffe, te, let servering og chokolade. Afsæt ca. 90 minutter til din duft-seance. Kom med åbent sind og nysgerrighed. Det lønner sig! – Der er også mulighed for, at jeg kommer ud til dig. Skriv eller ring – og hør nærmere.

Er I et par – eller to veninder/venner – og ønsker at booke tid sammen? Det er I velkomne til.

Honorar for to: Kr. 1.250,- incl. kaffe, te, let servering og chokolade. Afsæt ca. 90 minutter til jeres duft-seance.

Oveni skal du/I lægge honorar for køb af 2-3 (eller flere) olier. Lad din næse føre dig frem til lige de dufte, din krop og din sjæl forbinder dig med lige nu – og lav en skøn gavepakke til dig selv!

HAVEN
Heal minder
der binder
og hindrer dig i at være dig selv
Gå ind i Haven
din sjæls kerne
og lad hjertets Lotus 
være din ledestjerne
Cybele Onana

AFBUDSPOLITIK

Afbud til olieaften skal meddeles senest 24 timer før afholdelse. Afbud til endags-workshop/reading skal meddeles senest 8 dage før afholdelse af den pågældende event og 14 dage før ved weekend-workshops. Ved for sent afbud faktureres 50 % og ved udeblivelse uden afbud faktureres hele beløbet. (se specifikt for VIP Readings).

Afbud godkendes KUN v/ telefonisk henvendelse/sms (22420624)