URTER OG ALKYMI

URTER OG ALKYMI

Æteriske oliers kulturhistorie

Book et foredrag for din gruppe

Elsker du skønne aromatiske dufte? Forførende parfume og boblende champagne? Kan du lide god vin? Pikante krydderier? Og sauna-gus, der hvirvler om dine næsebor?

Fra tidernes morgen har mennesket brugt sine sanser til at orientere sig i verden og til at opleve nydelse. Skønne dufte og helsebringende urter har da også været kendt i de fleste kulturer igennem årtusinder. Du vil på dette foredrag både høre om de æteriske oliers kulturhistorie og besøge parfumeuren på arbejde ved duftorglet.

I Egypten brugte man f.eks. cedertræ og myrra ved balsamering, og romerne anvendte æteriske olier i deres overdådige badeanlæg. I munkenes klosterhaver voksede helbredende krydderurter og i de arabiske haver blev sjælen fortryllet af skønne farver og berusende dufte. Alle verdensreligioner har brugt røgelse i deres gudshuse og mange bruger det den dag i dag. I de senere århundreder er eksklusive dufte blevet et status-symbol for den kræsne forbruger, og adskillige har kreeret deres egen signatur-duft.

Parfumens historie er fascinerende og dybt afslørende for foreningen af krop og sjæl. Æterisk olie er blevet brugt i verdslige såvel som spirituelle sammenhænge og er æret i alle kulturer:

  • Lugtesansens betydning

  • Brug af røgelse

  • Træd ind i klosterhaven

  • Hvad er et parfume-orgel?

  • En parfumes hjertenote?

  • Parfumen. Historien om en morder

  • Nogle fashionable parfumer

Honorar efter aftale. Hvis foredraget afholdes udenfor København, skal mine transport- og opholdsudgifter lægges oveni, igen efter aftale.

Kom til en glad dag, vær åben og tillidsfuld – og nyd de pulserende energier!

Værten eller værtinden vil modtage en speciel parfume-gave fra mig.

Allerede planlagte workshops, som er åbne for alle, bliver annoncerede i mine nyhedsbreve.

AFBUDSPOLITIK

Afbud til olieaften skal meddeles senest 24 timer før afholdelse. Afbud til endags-workshop/reading skal meddeles senest 8 dage før afholdelse af den pågældende event og 14 dage før ved weekend-workshops. Ved for sent afbud faktureres 50 % og ved udeblivelse uden afbud faktureres hele beløbet. (se specifikt for VIP Readings).

Afbud godkendes KUN v/ telefonisk henvendelse/sms (22420624)